.

SPEKULANTERNE Kapitel 3

SPEKULANTERNE

Kapitel 3
15 år og 6.000 kilometer fra IT-boblen og det hektiske
handelsgulv i New York ligger et tradingkontor på 30 kva-
dratmeter ikke langt fra Odense Banegård.
Her sidder Palle Larsen, Jørn Vind, Jørgen Nielsen og
Ebbe Eilsø omkring et aflangt bord omringet af to skærme
hver. Der er kaffe på kanden, anekdoter i luften, halvnøgne
kvinder og Piet Heins psykologiske husråd på væggen, og
selv om i hvert fald Jørn delvist sidder her for at slippe for
konens gule sedler, hænger her også en rengøringsplan.
Deres lille aktieklub, Trading Center Odense, er beviset
på, at spekulation ikke nødvendigvis er ensbetydende med stress, afhængighed og aggressivitet. De fire venner mødes
hver mandag, handler, snakker, griner, lærer af hinandens
fejl og sejre, forsøger hele tiden at blive dygtigere.
Palle er 57 år, har sit eget antikfirma, men finder tid til at
handle fem timer dagligt. Jørgen på 51 er også selvstændig,
ejer et værktøjssliberi. Jørn er 63 år, efterlønner, og Ebbe på
67 er gået på pension.
Der hviler en ro over lokalet. Her bliver hverken fægtet,
bandet eller kylet med papir som på Wall Street. Og det er
altså ikke, fordi der aldrig er noget at rive sig i håret over.
Jørgen begyndte eksempelvis sin trading-karriere i 2008
med at brænde mere end en halv million kroner af, da boblen brast. Tabene er nødvendige, mener han.


»Du skal have respekt for det, og det får du ikke, før du har
mistet penge. Det tager syv år at blive oplært som speku-
lant, og du skal miste din kapital tre gange. Jeg er nok ved
at være der,« siger Jørgen, mens de andre griner og nikker,
som er det et billede, de genkender.


I hvert fald Jørn, der før nytår havde pænt stort beløb
stående på sit aktiedepot. Nu står godt halvdelen tilbage.
»Det rører mig ikke. Selvfølgelig ville jeg hellere, at der stod
mere. Det siger sig selv. Men det er ikke noget, der får mig
til at ryste på hænderne,« siger Jørn og forsikrer os om, at
konen er enig i den udlægning.
»Hun blander sig aldrig i noget som helst. Det er de penge,
jeg har at lege med.«
»Vil du af med hende?« spørger Ebbe, og da de fire mænd
har grinet af, forklarer de, at hemmeligheden består i kun at
handle med penge, man kan undvære.
Ingen stress
Målt på stressniveauet på tradingkontoret kunne vi tilsyne-
ladende lige så godt befinde os i en strikkeklub, og alle fire
sover glimrende om natten.
»Det kan undre mig, hvad der foregår inde i hovedet på
en. Når jeg går ud og bruger penge på et fjernsyn, tænker
jeg over prisen og står og forhandler. Og så har jeg lige tab

30.000 kroner her, uden det bekymrer mig en skid,« siger
Ebbe.
»Det der med, at Ebbe er meget sparsommelig, kan vi godt
bekræfte,« istemmer Jørn, mens en anekdote om Ebbes
evne til at sno sig uden om ølgiver-runden, slipper ud fra
Palles hjørne.
De fire mødte hinanden gennem Dansk Aktionærforening,
hvor de lærte om teknisk analyse og begyndte at udveksle
erfaringer. I tre år mødtes de månedligt, men i oktober 2015
besluttede de sig for at sætte sig sammen på et trading-
kontor mindst en gang om ugen.
Her sidder de så og skæver til deres fælles bedste ven,
Vikingen, der fortæller dem, hvor pengene skal satses.
Vikingen er et program til teknisk analyse, der lidt forsimp-
let sagt kan komme med forudsigelser på fremtidens
aktiestigninger eller -fald på baggrund af fortidens
bevægelser. Dette ud fra en tese om, at mennesker styrer
aktiemarkedet, og at mennesker har det med at gentage sig
selv.
»Vi arbejder efter bestemte principper, og jeg retter mig
efter det, Vikingen fortæller mig,« siger Ebbe.
Computeren får dog ikke ret hver gang. I år har han tabt
250.000 kroner.
»Lige i øjeblikket er markedet så svingende, at det er svært
at analysere en hel masse efter teknisk analyse. Du kan
simpelthen ikke stole på markedet for øjeblikket.« Pensionisten Ebbe sidder her for tiden hver dag. Ikke fordi
han lider af nogen form for afhængighed, men tiden skal jo
gå med et eller andet. I hvert fald indtil vejret bliver bedre.
»Vi har jo været på arbejdsmarkedet, siden vi var 16 år. Jeg
kan ikke holde ud at gå hjemme. Jeg cykler meget og spiller
noget golf, men det kan jo ikke udfylde ens hverdag.«
Samtidig får de meget ud af at sidde sammen. Selv om de
ikke mødes hver dag, mailer og skyper de sammen, hvis der
kommer meldinger, de skal reagere på. Palle har gode kon-
takter til professionelle investorer i Luxembourg, og rådene
giver han videre til de andre.
De underviser hinanden, og så er det nemmere at koncen-
trere sig på kontoret, hvor der ikke er et drivhus, der skal
ordnes, som Jørn siger.
Men de er langt fra enige om alt. For eksempel har både
Palle, Jørn og Jørgen købt norske Golden Ocean-aktier i
kurs seks kroner. Vikingen og nogle meldinger fra børsen
fortæller dem, at værdien kan blive seksdoblet. Ebbe er
skeptisk.
»Jeg har ikke fået noget købssignal på Golden Ocean
endnu,« siger han.
»Når kursen er oppe i 12 kroner, hopper han på. Ligesom
alle de andre, der først køber, når det går godt. Til den tid
har vi så tjent hundrede procent,« siger Palle, mens Ebbe
ryster på hovedet.
Ingen af dem forsøger at skjule, at det er drømmen om den store gevinst, der driver dem. På sigt vil Palle og Jørgen gerne sælge deres virksomheder, tage pengene med ned på
kontoret og smide dem ind på handelskontoen. Imens håber
Ebbe og Jørn på at kunne forsøde pensionist- og efterløns-
tilværelsen.
Mange andre handlere skæver misundeligt til deres sted, og
de får jævnligt henvendelser fra folk, der ønsker at besøge
dem på kontoret. Men indtil videre foretrækker de at være
sig selv, og de ønsker da heller ikke at få hvem som helst
ind. Der er for mange, der tror, de kan det hele.

»Indtil december var der udelukkende stigninger på mar-
kedet, og i sådan en situation tror alle, at de er verdens-
mestre til at handle med aktier. De satser større og større
beløb, men når det hele vender, får de for alvor tæsk,«

siger Jørgen.
Han råder de unge til at begynde med små beløb og for alt i
verden holde sig fra gearing.


»Det ender virkelig galt. Hvis de rammer skævt, bliver de
blanket af.«

KILDE:

https://finans.dk/investor/article8769588.ece/BINARY/spekulanterne.pdf